Johan Skytteskolan – med fokus på tryghed og øget mulighed for variation

22-11-2021

Johan Skytteskolan – med fokus på tryghed og øget mulighed for variation

”Alle elever er alles elever" – det er ledestjernen for Johan Skytteskolan i Älvsjö. Her omfavner man forskelligheder og arbejder aktivt med værdigrundlag. Studiero og tryghed er alfa og omega, og her spiller lokalerne en stor rolle. Johan Skytteskolans nye skolebygning til 0.-6. klasse blev indviet i efteråret 2019. Det specielle ved denne bygning er, at skolehuset er opbygget i hjemområder. Det vil sige en mindre skole i en større skole. Alt sammen for at skabe kreative, trygge og lærende miljøer for børnene.

Behovene for skoler og børneinstitutioner accelerer hurtigt i Sverige lige nu, og næsten 10 % af landets samlede skolebyggerier startes i Stockholm. Johan Skytteskolan ligger i det sydlige Älvsjö. Her går ca. 1200 elever i alderen fra 0.-9. klase. Skolen består af to separate, men nærliggende bygninger. Én til 7.-9. klasse og en relativt nybygget skole til 0.-6. klasse.

Johan Skytteskolans nyere skolebygning har et hjemområde til hver årgang. Hvert hjemområde har et areal på ca. 400 m2. Hjemområdet består af to basisrum af samme størrelse som almindelige klasselokaler samt et studieområde på cirka 175 m2. I hvert hjemområde er der også grupperum, atelier og toiletter. Undervisning kan foregå på forskellige måder i de forskellige hjemområder, i forskellige læringsmiljøer og i forskellige gruppestørrelser, så alle elever kan få netop deres behov tilgodeset. Skolen er desuden skofri, hvilket betyder, at alle tager skoene af, inden de går til deres respektive hjemområder.

At skolens arkitektur også gennemsyres af kreativitet, er der ingen tvivl om. Ved siden af Stadion Arkitekter har en nøgledesigner på projektet været kunstneren Jesper Nyrén. Han har specifikt skabt sin interiørkunst ud fra et akustisk perspektiv. Udgangspunktet var, at der skulle være en akustikvæg, som dæmper lyden markant. Denne del skulle heller ikke have skrigende farver og former, men blende ind og blive en naturlig del af rummet. At skolen er usædvanligt stille, er noget, mange lægger mærke til, hvilket også er med til at skabe studiero og et godt læringsmiljø.

Skolens valg af materialefarver med de lyse facadeplader er en hilsen til det eksisterende gule tegl. Ude i gården er der også sat en større støjvæg op, som skaber en roligere stemning i gården, hvilket betyder, at man også kan anvende udemiljøet som studieområde. I skolegården finder man også planter – som består 100 % af spisegrønt som krydderurter, skovjordbær, solbær og æbler.

Johan Skytteskolan er et skoleeksempel på, hvordan pædagogikken og kunsten at bygge skoler kan udvikles, hvor man sammen skaber kreative og varierende rum til videnindlæring og velvære

Abax har leveret SAPA-aluminiumsystem til skolen.

Foto: Erik Wik

Kunde: Abax

Produkter: Facade 4150, Vindue 1086

Arkitekt: Stadion Arkitekter