Det tidligere dampkraftværk er en elegant murstensbygning, beliggende ved Mälaren i Västerås. Tidligere var anlægget en af Sveriges største energikraftværker, hvorefter det stod ubrugt i en lang periode - indtil visionære udviklere så en anden type energi i bygningen. I dag er det ikke bare en turistattraktion, det er en destination.
Det lå ikke lige for, at denne smukke og unikke murstensbygning skulle omdannes til et hotel. Lige før salget af bygningen til et større byggefirma der gik med andre planer for den fremtidige udnyttelse, blev den kulturmærket. Bygningen skulle derfor bevares ud fra sin historiske oprindelse. De tidligere planer for stedet fik ny fart i 2017, nu med visionen om at omdanne et dampkraftværk til en destination. En udfordring, da kulturmærkningen betød, at der var mange retningslinjer at følge. Konverteringen blev en stor succes, hotellet er blevet en perfekt blanding af rå industriel stemning, der møder romantiske indretninger med tekstiler, glas og træ. I 2019 tilbyggedes et stort orangeri med udsigt over vandet. Det måtte bygges således at det om nødvendigt kan adskilles fra bygningen, et krav i forbindelse med kulturmærkningen.
Steam Hotel er vokset i et utroligt tempo de seneste år, i lighed med byen Västerås. Hotellet har skabt en destination i byen, og folk rejser lange afstande for at aflægge stedet et besøg. Hotellet er en stor attraktion, og Västerås er i de senere år blevet rangeret som en top-ti sommerby i Sverige.
Steam Hotel er en attraktion i sig selv og ikke bare et hotel. Her tilbydes alle former for aktiviteter, såsom at deltage i arrangementer, besøge biografen, lytte til musik, opleve en fantastisk spa, svømme og spise et godt måltid. Dette er et sted med mange muligheder ”, siger Felix Fuchs, administrerende direktør for Steam Hotel.
Hotellet tilbyder på sine 18 etager stort set alt, det er et one-stop af en oplevelse. På øverste etage kan du besøge en af restauranterne, og derfra har du en imponerende udsigt over Mälaren. Alle 264 hotelværelser er indrettet og designet på en eklektisk måde. Forvent en kølig kombination af mursten, lyserøde vægge og mørke fløjlssofaer.
”Jeg er så taknemmelig for at arbejde et sted, hvor vi og ejerne er drevet af passion for at skabe et inspirerende sted at være, og samtidig have det morsomt i hverdagen,” siger Felix Fuchs.
Felix, der selv har boet mange steder i verden, gennemfører hvad der kan kaldes en tilbagevenden til byen. Han kommer fra en kommerciel baggrund, men drives af at gøre tingene anderledes. Der er sket meget med hotellet i de senere år, energi er kernen i konceptet, og det er spændende at se, hvor langt denne attraktive destination vil udvikle sig.
"Da Steam åbnede, var vi ikke rigtig forberedte på den direkte respons fra gæsterne. Vi fik hurtigt en belægningsprocent på 90% og blev i løbet af det første år besøgt af 130.000 gæster," siger Felix. Imponerende tal der viser at hotellet har tiltrukket besøgende fra starten. I løbet af efteråret investeres der ekstra i eventdelen, med Grand Event, hvor hotellet får besøg af kunstnere som Danny, Petter og Petra Marklund, populære svenske kunstnere.
"Vi er forberedt for fremtiden og samtidig meget glade for, at vi har kunnet fastholde næsten alt personale på trods af en pandemi, der har været hård for os alle i branchen," siger Felix. Og på trods af 1,5 års begrænsninger har den anderledes tid også skabt plads til nye ideer og et drive til at forny stedet. "Vi investerer nu ekstra i aktiviteter som en biograf, karaoke-rum og golfsimulator, noget der er ganske unikt for et hotel i Sverige," slutter Felix.
Steam Hotel har noget for enhver smag - uanset årstiden er dette sted et besøg værd, både for den levende puls eller måske for lidt fred og ro foran det store knitrende ildsted i lobbyen.
Arkitekt: Tengbom
Facadeentreprenør: Glas Lindberg
SAPA produkter: SAPA 4150, SAPA 2086