I august 2021 åbnede den nye Bagartorpsskola i Solna. Her er nu plads til 360 elever, der har fået nye friske lokaler, hvilket er et godt grundlag for læring og udvikling. Skolen er desuden Stockholms første svanemærkede skole, hvilket er dokumentation for, at den er en af de mindst miljøbelastende skoler på markedet. SAPA har leveret glasfacader og vinduer til projektet.
Den gamle Bagartorpsskola blev revet ned for at give plads til en ny skole med et større optagelsesområde for at samle børn fra forskellige bydele og dermed modvirke segregration. Skolen, der har et areal på 5.200 m2, har en idrætsprofil, der gennemsyrer alle daglige aktiviteter, med bl.a. et udvidet antal idrætstimer, samarbejde med idrætsforeninger samt aktive konkurrenceaktiviteter. Skolen består af to bygninger, hvoraf den ene indeholder klasseværelser, specialrum og en kantine og den anden en større idrætshal.
At Bagartorpsskolan har et klart fokus på trivsel og hyggelige miljøer, er der ingen tvivl om. Skolen er nemlig den første i Stockholm, der opnår en svanemærkning.
Svanemærket er en certificeringsordning, der administreres af Miljømærkning Sverige.
Et svanemærket byggeri er blevet undersøgt ud fra et helhedsperspektiv: lavt energiforbrug, kontrolleret byggeproces, god ventilation og lysindfald samt skrappe krav til byggematerialer. Miljømærkede byggematerialer er blandt de mindst miljøskadelige på markedet og opfylder strenge krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
”Vi er stolte over, at vores skole er blevet svanemærket; det er en påskønnelse af vores langsigtede arbejde med bæredygtige miljøer i vores ejendomme. For os er det vigtigt, at eleverne kan opholde sig i bygninger, der er sunde og miljøvenlige”, siger Anna Sundbaum, miljøspecialist hos Hemsö.
Livscyklusanalyse viser reduceret klimabelastning
Under byggeprocessen blev der endvidere udarbejdet en livscyklusanalyse baseret på projektets BIM-model. Godt 134 tons materialer bestod af fornybart materiale med biogen kulstofindlejring, hvilket bidrager til en reduceret klimabelastning på 245 tons CO2.
Facader og vinduer i aluminium
Til skolen har Abax leveret SAPA’s facader og vinduer i aluminium. SAPA’s facade 4150 er i dag fremstillet af Hydro CIRCAL, som er en aluminiumlegering fremstillet af genvundet aluminium fra udtjente byggevarer. I 2022 vil også vinduer som standard være fremstillet af denne aluminiumlegering. SAPA, der ejes af Hydro, har et klart fokus på miljø, når det gælder cirkulær tænkning gennem hele byggeprocessen.
”Som en af de større aktører på markedet har vi et ansvar for løbende at forbedre os og sikre, at de produkter, vi udvikler og leverer, bidrager til en lavere miljøbelastning”, siger Mattias Jansson, salgschef hos SAPA.
Arkitekt: SWECO
Ejendomsejer: Hemsö Fastighets AB
SAPA-kunde: Abax
SAPA-produkter: Facade SAPA 4150, Vindue SAPA 1086
Photograpgy: Erik Wik