Sådan bygger vi fremtidens svømmehaller – bæredygtigt, robust og energieffektivt

SAPA by Hydro har talt med Jesper Appelquist, ansvarlig for svømmehaller hos NCC, om materialvalg, bæredygtighed og fremtidens svømmehaller. Jesper har mange års erfaring med projektering og byggeri af svømmehaller og deler her sine indsigter om, hvad der kræves for at skabe anlæg, der holder – både teknisk og miljømæssigt.  

Svømmehaller udsættes for ekstreme forhold med høj luftfugtighed, klor og store temperaturvariationer. Hvilke byggesystemer og materialer fungerer bedst i disse miljøer?

– Svømmehalmiljøer er meget specielle, fortæller Jesper Appelquist. Kombinationen af høj luftfugtighed, klor og temperaturvariationer stiller store krav til både materialer og konstruktion.

Beton har vist sig at være et særdeles godt materiale til denne type miljøer takket være sin robusthed og holdbarhed. Samtidig påvirkes betonen også over tid, så det er vigtigt at arbejde med de rette tekniske løsninger og en gennemtænkt vedligeholdelsesplan for at forlænge levetiden.

– Aluminiumspartier fungerer godt, især når de suppleres med den rette overfladebehandling, som anodisering og pulverlakering. Få materialer er helt upåvirkede, men med den rette kombination kan man skabe langsigtet holdbare løsninger, siger Jesper.

Hvilke egenskaber er vigtigst hos materialer for lang levetid og minimalt vedligehold?

– Først og fremmest skal materialerne kunne modstå det hårde miljø med høj luftfugtighed og klor. Samtidig skal de være robuste nok til at håndtere mekanisk påvirkning og dagligt slid.

Det handler om at vælge materialer, som er teknisk holdbare, modstandsdygtige og kræver minimalt vedligehold over tid, forklarer Jesper.

Hvordan ser I på brugen af cirkulære byggesystemer eller genbrugsmaterialer, for eksempel aluminium, i jeres projekter?

– Det er bestemt noget, vi tager højde for, siger Jesper. Genanvendt aluminium er et klimavenligt alternativ, og vi diskuterer ofte bæredygtighedsmålene sammen med kunden allerede i planlægningsfasen.

Det er vigtigt at finde en balance mellem miljøambitionerne og økonomien i projektet – kunden skal trods alt betale. Målet er at nå klimamålene på en måde, der samtidig er holdbar over tid, både teknisk og økonomisk.

Hvilke fremtidige innovationer eller materialetrends ser du som vigtige for næste generation af svømmehaller?

– Jeg tror, vi vil se store fremskridt inden for klimavenlig beton, siger Jesper. Forskningen i at erstatte cement med alternative bindemidler og mulighederne for at bruge kuldioxidopsamling (CCS) i beton er meget spændende. Når teknologien bliver mere etableret og omkostningseffektiv, vil den få stor betydning.

Han fortsætter:

– Samtidig kigger branchen mere og mere på organiske materialer som træ, også i bærende konstruktioner. Men i svømmehalmiljøer er det en udfordring, fordi træ påvirkes kraftigt af fugt over tid. Aluminium vil fortsat spille en vigtig rolle – især i detaljer og partier, hvor præcision, formbarhed og holdbarhed er nødvendig.

Hvad er de største udfordringer, når det kommer til at bygge svømmehaller?

– Den største udfordring er miljøet i sig selv, siger Jesper. Kombinationen af fugt, varme og kemisk påvirkning gør svømmehaller til et komplekst produkt.

Derudover skal anlægget fungere for både personale og besøgende, hvilket stiller høje krav til planlægning, materialevalg og driftssikkerhed.

– Vi skal tænke langsigtet og planlægge, så fremtidigt vedligehold bliver lettere allerede i projekteringsfasen, for eksempel ved at skabe let tilgængelige driftsrum og vælge komponenter, som kan udskiftes uden store indgreb.

Hvor længe holder en svømmehal – og hvordan bygger man til fremtidig renovering?

– Mange af de svømmehaller, som nu har passeret deres tekniske levetid, blev bygget i 1960’erne og 70’erne. I dag har vi en helt anden viden om, hvordan miljøet påvirker materialerne.

Når vi bygger nyt, planlægger vi altid for fremtidig renovering. Det handler om at tænke på livscyklusen allerede i designfasen, siger Jesper.

– Vi lægger stor vægt på, at de tekniske rum skal være tilgængelige, og at store komponenter kan udskiftes effektivt. Det sparer både tid, penge og klimaeffekt på lang sigt.

Hvordan arbejder NCC med bæredygtighed og CO₂-reduktion i svømmehalsprojekter?

– Bæredygtighed er centralt i alt, hvad vi gør, men i svømmehalsprojekter er det særligt vigtigt. Driften er energikrævende, så fokus ligger ofte på at minimere energiforbruget gennem smarte systemer til varmegenvinding, ventilation og belysning.

– Vi arbejder også aktivt på at reducere klimaaftrykket i selve byggefasen, for eksempel ved at bruge klimavenlige materialer og også genbrugsmaterialer, hvor det er muligt, siger Jesper.

Hvordan ser fremtidens svømmehaller ud?

– Fremtidens svømmehaller vil være både bæredygtige, energieffektive og inkluderende, siger Jesper Appelquist. De skal være steder, som tiltrækker mennesker i alle aldre og bidrager til øget svømmefærdighed i samfundet.

– Samtidig vil den teknologiske udvikling drive udviklingen fremad. Digital overvågning, smart energistyring og nye materialer gør det muligt at bygge og drive svømmehaller med et betydeligt lavere klimaaftryk end tidligere.

Han afslutter:

– Vi hos NCC ønsker at være på forkant og fortsætte med at udvikle fremtidens svømmehaller – anlæg, der holder i generationer, både teknisk og miljømæssigt.