Næringslivets Hus – her mødes nyt og gammelt

13-12-2022

Næringslivets Hus – her mødes nyt og gammelt

Næringslivets Hus var en af de første bygninger i Stavanger med glasfacader. Da bygningen skulle renoveres, havde man et tydeligt mål – at det ikke skulle være direkte muligt at se forskel på den nye og gamle facade. SAPA har via Time Aluminium AS leveret aluminiumvinduer og glasfacader til projektet. 

Midt i det centrale Stavanger, i det sydvestlige Norge, finder man Næringslivets Hus. Sammen med Atlantic Hotel, lige ved Breiavatnet, indgår bygningen i bybilledets smukke helhed.

Selvom Stavanger siden 1970-tallet har været, og måske stadig er, både Norges og hele Nordens procentuelt hurtigst voksende by, er byen samtidig kendt for at være god til at bevare det gamle. Byens ældre bydel er meget velbevaret, og mange af husene oplyses til at være fra midten af 1800-tallet.

Da Næringslivets Hus skulle renoveres, var det med fokus på bæredygtighed. Bygningen var en af de første i Stavanger med glasfacader – og dette unikke præg ønskede man at bevare.

– For både arkitekten og stadsarkitekten var det vigtigt, at der ikke blev for mange ændringer i facadeudtrykket, fortæller Per Sjuve, der er projektleder hos Time Aluminium AS, som stod for entreprisen.

Selve projektet med renovering af Næringslivets Hus løb over flere år. Nye glasfacader skulle monteres, og nye vægflader skulle tætnes og isoleres – alt imens kontorerne i bygningen stadig var i brug.

 – Det var lidt af en udfordring, at kontorerne skulle være i brug som normalt i løbet af projektets gang, uden alt for store forstyrrelser for lejerne. Men det gik, vi fik ikke en eneste klage under hele renoveringen, siger Per Sjuve.

En anden udfordring var bygningens højde og beliggenhed – midt i den mest centrale del af Stavanger.

– Vi planlagde at hejse de nye glasfacader ind med den største mobilkran, men det lykkedes os faktisk at få dem på plads manuelt, fortsætter Per Sjuve.

Bæredygtighedsfokusset i renoveringen af Næringslivets Hus var ikke kun til stede i selve byggeriet, men kom også til udtryk efterfølgende. En stor del af de gamle materialer, som blev udskiftet, fik nemlig lov til at leve videre på nye måder.

Et eksempel på dette er de gamle vinduesbuer i massiv teak. Efter Næringslivets Hus fik de først ophold i et hønsehus i Hjelmeland for at blive rengjort for gummilister, beslag, skruer og søm – for derefter at få nyt liv på forsiden af styrehuset på veteranbåden ”Jøsenfjord”. Og det er ikke en hvilken som helst båd: En båd, som rigsantikvaren havde afsat op til 20 millioner norske kroner til restaurering af.

Her efterfølgende, hvor renoveringen af Næringslivets Hus er færdig, føler Per Sjuve fra Time Aluminium AS sig tilfreds med resultatet.

– Vi er utroligt glade, både for gennemførelsen og resultatet. Næringslivets Hus indgår jo i områdets helhed – en helhed, som mange mennesker møder hver dag. Ved første øjekast, da renoveringen var færdig, var det svært at se forskel på den nye og den gamle facade. Og det var præcis sådan, vi ønskede, at det skulle blive!

SAPA-produkter: Sapa vindue 1086 (udskiftning af eksisterende vinduer) og Sapa glasfacade 4150.
SAPA-producent: Time Aluminium AS
Foto: Adam Stirling