Overfladebehandling

Aluminium er et smukt materiale. Med anodisering fremhæves den metalliske karakter. Vi tilbyder seks forskellige kulører til anodisering.

Med pulverlakering kan de fleste farver fra NCS-S- eller RAL-skalaen anvendes. Vi har valgt en glansværdi på 80, da det giver overfladen en sober og robust finish.

Du kan med fordel kombinere de forskellige overfladebehandlinger for at skabe det udtryk, du stræber efter. På udsatte dele, som f.eks. dørblade og anslag, er det ofte en fordel at benytte naturanodisering. Helheden er det vigtigste. Tænk på at give supplerende komponenter samme overfladebehandling.

Vi tilbyder Nordens bredeste overfladebehandlingsprogram med to overfladebehandlingsmetoder til aluminiumprofiler. Hver metode har sine stærke sider, sine fordele. Hvilken af dem du foretrækker, afhænger af sammenhæng og smag.

Anodisering

Anodiseringen sikrer bestandighed i farve og glans. Anodisering kan fås i farverne Natur, Hx (bronze til sort) samt med et udseende der ligner rustfrit materiale. Profilet indfarves ved en elektrolytisk proces.

Lakering

For at opnå maksimal vedhæftning og holdbarhed og dermed optimal kvalitet gennemgår profilerne en omhyggelig forbehandling før lakering. Pulverlakering er den mest almindelige overfladebehandlingsmetode.