Juletræf for arkitekter og projekterende

Sapa Building Systems traditionsrige Juletræf for arkitekter og projekterende blev i december igen afviklet med succes. Der var stor interesse om arrangementerne i Bella Centret/København og Musikhuset/Århus, hvor de mange besøgende oplevede spændende produktnyheder hos mini-messens udstillere samt fik en faglig snak og inspiration til igangværende og kommende opgaver. Eftermiddagen blev også krydret med flotte konkurrencer og efterfølgende socialt samvær omkring en lækker julebuffet.

Vores Juletræf giver arkitekter og andre rådgivere en ideel mulighed for at netværke og rådføre sig med innovative leverandører i byggebranchen i et effektivt setup. Derudover har vores gæster også lejlighed til at træffe kollegaer og samarbejdspartnere fra tidligere og kommende byggeprojekter. Vi tror på, at det er med til at skabe endnu bedre byggerier i Danmark.

Stor tak for interesse og deltagelse til gæster og udstillere.

Medarrangører til Juletræf 2015: Assa Abloy, Ruko, Wicona, Fenster Vent, ErgoSafe, Sapa Building Systems, Pilkington.