CE-mærkning af Sapas byggeprodukter

For visse af vore produkter er det obligatorisk at oprette ydeevnedeklarationer og CE-mærkning. Anledningen er Europaparlamentets og rådets forordning (EU) nr. 305/2011, den såkaldte Byggeproduktforordning (CPR).

Forudsætningen for oprettelse af ydeevnedeklaration og CE-mærkning er at byggeproduktet omfattes af:

- en harmoniseret standard hEN (produktstandard) hvor overgangstiden er udløbet
eller
- en europæisk teknisk bedømmelse (ETA)

Formålet med ydeevnedeklarationen og CE-mærkningen er at byggeproduktets ydeevne skal fastlægges, bedømmes og beskrives på en indenfor EU/EØS harmoniseret måde.

Byggeproduktforordningen har ikke til hensigt at harmonisere landenes krav til byggeprodukter, disse bestemmes stadig af de respektive lande.

Køberen af et CE-mærket byggeprodukt skal selv bedømme om de beskrevne egenskaber opfylder det aktuelle markeds byggeregler.

Der findes p.t. to produktstandarder (hEN) som gælder for visse af vore produkter:
- EN14351-1:2006+A1:2010
Vinduer og udvendige døre uden egenskaber for brandmodstand og/eller røggaslækage.

- EN 13830:2003
Glasfacader (Curtain walling)

Følgende af vore produkter er omfattet af EN14351-1:2006+A1:2010:
- Døre SFB 2074
- Skydevinduer/-døre SFB 2115, 2125, 2160 & 2195 Artline
- Vinduer/Glaspartier SFB 1074/3074 & 1074SX/3074SX
- Vinduer SFB 1105
- Tagvinduer SFB 5050

Følgende af vore produkter er omfattet af EN 13830:2003:
- Facade SFB 4150, 4150SX, 4150EF & 5050SG

Produkter som p.t. ikke er omfattet af en produktstandard (hEN) og hvor der derfor ikke kan oprettes ydeevnedeklaration og CE-mækning er:
- Brandklassificerede døre/glaspartier SFB 2050/3050, 2060/3060 & 2074/3074
- Dør SFB 2074 med slagdørsautomatik
- Røggasklassificerede døre/glaspartier SFB 2074
- Indvendige døre SFB 2050 & 2060
- Glastag SFB 5050
- Structural glazing facade SFB 4150SSG
- Solafskærmning SFB 4550