Lakering

Med lakering tilbydes et ubegrænset farvevalg med meget gode kuløregenskaber. Pulverlakering er klart den dominerende lakeringsmetode ved overfladebehandling af aluminiumprofiler. Pulverlakering udføres med polyesterpulver. Lagtykkelsen er til udendørsbrug ca. 60 my. Der er stort set ingen begrænsninger i farvevalget. Både RAL- og NCS-skalaerne tilbyder et meget stort antal kulører.

Sapa Byggesystems profiler gennemgår ni forbehandlingstrin før lakering:

  1. Alkalisk afvaskning
  2. Skylning
  3. Bejdsning
  4. Skylning
  5. Af-oxidering
  6. Skylning
  7. Kromatering
  8. Skylning
  9. Tørring

 

Forbehandling
For at opnå den rette kvalitet på den lakerede overflade er det vigtigt, at såvel forbehandling som påføringen af lakpulveret og den efterfølgende hærdning udføres korrekt. Når der skal opnås maksimal vedhæftning og holdbarhed, er forbehandlingen af afgørende betydning. Forbehandlingen består normalt af affedtning og bejdsning af overfladen, efterfulgt af en kemisk behandling (kromatering). Forbehandlingen afsluttes med skylning af profilerne i af-ioniseret vand. Der anvendes samme forbehandling, hvad enten der afsluttes med pulver- eller vådlakering.

Lakering
Det forbehandlede profil dækkes med polyesterpulver. Pulveret påføres ved en elektrostatisk- eller friktionsopladning af profilerne, hvorefter pulveret ovnhærdes ved ca. 180º C. Pulverlakker påføres og hærdes uden anvendelse af opløsningsmidler. Ventilationsluften fra pulveranlægget renses i effektive filtre, og overskydende pulver tilbageføres til sprøjtedyserne og genanvendes.

Farveprogram ->

Vurdering af afvigelser i overfladebehandling


Lakerede aluminiumprofiler:
Udseendet af lakerede aluminiumprofiler vurderes på den synlige overflade.

Med synlig overflade menes den del af den totale overflade som er væsentlig for udseendet og anvendeligheden af profilet.

Kanter, dybe lommer og sekundære overflader (skjulte overflader) skal ikke indgå som synlige overflader. Udseendet på den synlige overflade må ikke have ridser ned til metallet. Når den synlige overflade betragtes fra en vinkel på 60 grader mod den øvrige overflade, må ingen af nedenstående defekter ses fra en betragtningsafstand på 3 meter:

Store ujævnheder, striber, blærer, matte pletter, små huller, fordybninger, ridser eller andre overflade fejl. Overfladen skal være ensartet i farve og glans og med god dækning. Der er ingen krav til skjulte overflader.

Overfladevurdering
Vurderingen udføres fra en betragtningsafstand på 3 meter, i dagslys uden direkte sollys, eller med indendørsbelysning på 600-1000 lux. Profiloverfladen skal betragtes i 5 – 10 sekunder. Urenheder og andre fejl som ikke er tydeligt synlige fra denne afstand er ikke reklamations- og erstatningsberettigede.

.